21. september 2012

Hule til børnene

Lav en skøn hule til de små der indbyder til massere af hyggelæsning og sjov leg.
Til denne hule her, har jeg brugt et gammelt bord fundet på et loppemarked, og noget fint blomstret og mønstret stof til at lave gardiner af. Brug et lækkert tæppe, puder, en lille lampe og nogle bamser til at gøre hulen ekstra indbydende.
Hule-til-boern_boligblog.com_
Tæppe og hæklet zebra fra Sebra, svampelampe fra Heico, kan købes stof købt i Stof & stil.

Sådan laver du gardinerne
Gardinerne består af tre stykker stof. Et stort som går rundt om siderne og bagved bordet og to stykker foran til at åbne og lukke. Jeg har valgt at bruge to forksellige farver stof til hulen, for at det ikke bliver alt for ens. Til de to foreste gardiner har jeg brugt lilla stof med lyserøde prikker og til stykket rundt om har jeg brugt grønt stof med blomsterprint.

1. Klip stykkerne efter bordets mål og læg lidt til, så det kan bølge lidt.

2. Sy kanterne pænt til. Sømkanten i siderne skal være ca 1 cm, løbegang for oven lavees lidt bredere, ca. 2 cm til søm og nederste kant skal være ca. 4 cm til søm, da det vil tynge lidt ned på gardinet.

3. Monter derpå to stykker gardinspiral rundt om bordet. Et til det bagerste gardin og et til de to foreste og træk derpå gardinet på.
Fordelen ved gardinspiral er at du kan få et helt stramt resultat, så gardinerne ikke hænger.

4. Som gardinstropper har jeg hæklet to lange snore, som er hæftet fast på hver sit bordben. Du kan også lave dem af stofrester, kantbånd eller du kan købe noget pænt bånd.
Alle materialerne er købt i Stof & Stil.

Holly´s Webshop

Kolind

View all post by .

    Leave Comment