6. november 2013

Dippedutter og tingenoter

De første spæde julerier
Jeg begynder så småt at glæde mig lidt til jul, og nu hvor vi er kommet et stykke ind i november måned er julestemningen vel også blevet lidt mere legal :)
Min søn på 7 år er da også i fuld sving med at lave julegaver til hele familien, som han ’sirligt’ har pakket ind og nu ligger og pynter en kurv i stuen.
Det bliver noget af en prøvelse at skulle holde nallerne fra de gaver i den næste halvanden måneds tid. Både for os der gerne vil pakke op men også for ham der ikke kan vente med at skulle give ♥

Det første julepynt har også gjort sit indtog hjemme hos os, i form af en højrød hjemmelavet guirlande der hænger på tværs af stuen, så det er svært ikke at komme lidt i stemning :)
shanes verden2
Shanes verden Julekalender
Sidste år i december måned bestod julehyggen hos os, blandt andet af Shanes verdens’ Julekalender fra Red Barnet. Det er en slags moderne krybbespil, hvor man hver dag udfra et lille afsnit af en historie skal bygge rekvisitter og figurer som en del af en skøn julefortælling. Kassen indeholder 24 små dekorative pakker der kan hænges op på en lang snor med klemmer til pynt og hygge, december måned igennem.
De figurer man får lavet er faktisk ret fine og kan sagtens bruges som fin julepynt med personligt touch og charme år efter år. Ja, jeg er ret vild med Shane Brox’s vidunderige fantasi univers og det er utroligt hvad han ikke kan skabe ud af det vi andre umiddelbart synes er affald og ingenting.

Fætter Skovfjært
I år kan man læse og klippe-klistre den finurlige historie om Fætter Skovfjært der har store problemer med at få alt klar til jul og som får besøg af sin fine fætter fra byen.
Det skal der nok komme meget sjov ud af og jeg glæder mig max til at decemberhygge med glitter og glimmer sammen med min søn godt hjulpet på vej af Shanes julekalender.
shanes verden1
Julekalendrene koster 299 kr og alt overskuddet fra salget går til Red Barnet.

Kolind

View all post by .

    Leave Comment