11. juli 2013

DIY holder til blyanter mm.

Cool holder af genbrug
Lav din egen holder til kontorartikler og andre fine sager, med en rest tapet, tapetklister og genbrug af diverse pap emballager. På denne måde får du en cool opbevaring til dine blyanter, tusser, bånd og andet nips, som vil tage sig godt ud på arbejds- eller hobbybordet. Den er super nem at lave. Du kan se hvordan jeg har gjort, trin for trin, nederst i indlægget.
DIY holder_boligblog.com
Den store bog har jeg bundet ind med samme slags tapet som holderen • Den blå elastik der holder sammen på æskerne er fra Oyoy • Keramik spøgelserne er af Anders Arhøj og er køb på Louisiana • Det blå print sat op med maskingtape, hedder ‘Inca octopus’ og er af Tarik Arnautovic og kan fås sammen med denne måneds udgave af Bolig Magasinet.
DIY holder2_boligblog.com
Sådan gør du:
1. Find små æsker/emballage i hård pap. Jeg har brugt en æske fra en mobiltelefon. Vælg tapet efter ønske og klip tapeten til efter æskens mål. Jeg har brugt ‘Marble’  fra Ferm living.
2. Påfør tapetklister på æskens bund og sider. Husk at bruge klister efter tapettypen. Jeg har brugt Non woven, som passer til Ferm livings tapeter.
3. Sæt bunden af æsken på tapetet efter de klip du har lavet. Klæb tapeten op på siderne og rundt om hjørnet til enderne. Sørg for at glatte godt ud, så tapeten sidder helt tæt til æsken.
DIY holder itm5_boligblog.com DIY holder itm4_boligblog.com DIY holder itm3_boligblog.com
4. Smør klister på indersiden af æsken, hele vejen rundt og fold de to langsider ind.
5. Påfør klister på begge endestykker og fold de sidste to flapper indover og ned på indersiden. Æsken er færdig. Lad den tørre godt inden du tager den i brug. Pappet kan godt blive lidt fugtigt af klisteret, men det tørre fint op efter nogle timer.
6. Til den runde holder har jeg brugt et kraftigt paprør (dem man bruger til forsendelse af f.eks. plakater), som jeg har savet et stykke af i mål der passer til resten af æskerne. Looket skal være asymetrisk, det giver det bedste resultat.
Påfør klister på hele røret og rul tapeten på. Klip en masse små flapper helevejen rundt i tapeten, ned til pappen. Smør klister indvendigt og fold en flap ad gangen ind i røret og lad tørre.
DIY holder itm2_boligblog.com DIY holder itm_boligblog.com DIY holder in the making_boligblog.com

Kolind

View all post by .

    Leave Comment