21. februar 2013

DIY rammer til plakater mm.

boligblog5 036aIndramning af billeder og plakater kan være en bekostelig affære, især hvis man skal op i nogle større mål der ligger udenfor standarden, desuden synes jeg også det svært at få/finde lige præcis den type ramme jeg leder efter. En billigere løsning kan være at lave din egen indramning og så får man det som man vil have det. Det er dog uden glasrude, da det er et lidt for ambitiøst projekt selv at rode med, men resultatet er stadig rigtig fint.
Jeg løb selv ind i ‘ramme problemet’ med en stor plakat jeg have købt på Louisiana. Plakaten måler 100 x 150 cm og en indramning hos en professionel ville koste 4-5 gange af hvad plakaten har kostet. Så det var et no go. Derfor besluttede jeg, at jeg ville lave en selv. Her kan du se hvordan jeg har gjort.

boligblog5 021a1. Jeg har fået skåret en træfiberplade til i de rette mål hos Silvan og køb lister til min ramme. Derudover har jeg brugt maling og spraylim. Jeg vil gerne have en sort ramme, derfor maler jeg hele vejen rundt i kanten på træfibepladen, da rammen tilsidst sætte fast oven på træfiberpladen og man derved vil kunne se siden af pladen. Når den har fået to lag og er tør, er det tid til at klistre.

showpic2. Spray et tyndt lag lim over hele pladen og lad det tørre et par minutter. Det er vigtigt med god udluftning når du bruger limen. Det er bedst hvis du kan gøre det udendørs, da det ikke er sundt at indånde dampene. Hvis du kun har mulighed for at være indendørs, må du have godt med vinduer åbne. Derefter ruller du plakaten oven på pladen og glatter godt ud, så der ikke er luftbobler under plakaten.

boligblog5 028a
3. Mål listerne til rammerne af og skær dem af i smig, så du får en pæn afslutning i hjørnerne. For at få hjørnerne helt skape er det nødvendigt med en skærekasse så snittet bliver helt lige og ens, ellers passer hjørnerne ikke sammen. En skærekasse kan du få for næsten igen penge og er et uundværligt værktøj til opgaver som dette.

boligblog5 029a4. Når alle listerne er skåret til skal de males. Jeg har givet mine omkring tre lag før malingen dækkede helt. Jeg har måttet male de lange lister stående, for at få plads til dem. For at dække af, har jeg klistret et stykke plastik op på en væg med noget malertape og lagt en avis på gulvet.
Det fungerede rigtig fint.

boligblog5 031a5. Når listerne er malet og er blevet tørre, kan de monteres på pladen med plakatenpå. Brug små søm eller som jeg her har brugt, en hæftemaskine og fastgør listerne en efter en oven på træpladen så den flugter med kanten.
Til ophæng har jeg skruet to små skruer i hver sin side ude ved kanten, så skruen går ned i trælisten og snoet ståltråd mellem de to skruer. Og Volá! Rammen er færdig :)
Se også plakaten indrammet her.
DIY ramme
Før idéen videre
Jeg havde også lidt samme problem med mit spejl på badeværelset. Det er et spejl uden ramme der er limet fast på væggen. Jeg har tidligere haft et andet spejl til at hænge over det, da jeg synes at spejlet uden ramme var for kedeligt. Nu var det tid til noget nyt og jeg kunne rigtig godt lide tanken om et minimalistisk spejl med en smal sort ramme rundt om. Derfor førte jeg idéen fra plakatrammen videre og lavede også en ramme til mit spejl. Det er stort set samme metode som med rammen ovenfor. Til forskel har jeg limet hjørnerne sammen og hæftet dem med clips. Rammen sidder i spænd rundt om spejlet, men du kan også vælge at lime den på. Resultatet er blevet super cool og lige som jeg ønskede det.
boligblog5 039a

 

Kolind

View all post by .
  • Maria

    Hej Boligblog.com,
    Jeg er blevet inspireret af din blog fra d. 21/2-13 ang. rammen til plakaten Everything I have.
    Jeg vil blot høre dig om du fik skåret træfiberpladen ud i præcis samme mål som plakaten, så at listerne ligger indover plakaten? Eller tilførte du et par ekstra centimeter?
    Håber at høre fra dig og tak for dejlig inspiration :)

    Mvh. Maria

    • Anja Kolind

      Hej Maria,

      Dejligt at du blev inspireret :)
      Pladen er skåret til efter målene på plakaten, og så er trælisterne lagt oven på eller ind over, som du selv skriver. Helt korrekt :)

      Vh
      Anja

  • Maria

    Tak for svar :)
    Jeg vil gå i krig med det en af de kommende dage. Kan du huske målene på listerne? Eller passer det hvis man bruger samme mål som pladen? Jeg har ikke prøvet sådanne projekter før :)

  • Katrine

    Jeg har fået samme plakat og har overvejet at lave ramme efter din guide – hvad er bredden på dine trælister? Jeg synes det er pænt, når rammen ikke er for bred :)

    Hilsen Katrine

  • Signe

    står i præcis samme situation, har bestilt 2 plakater på nettet i str. 100×150, og havde aldrig drømt om det var så besværligt at finde rammer i den størrelse .. Der er ikke andet for end at gå igang med din DIY, tak for tippet :)
    Kh. Signe

  • Pia

    Hej boligblog.com
    Jeg er også blevet inspireret af din DIY ramme. Hvordan undgår du at der kommer luftbobler under plakaten? Og er det lykkes dig at få den til at sidde helt tæt på bagpladen?
    Hilsen Pia

  • Camilla

    Så fed idé! Tak for inspiration :-)
    Må jeg spørge hvad det ca. har kostet, og om hvad målene på listerne er? Skal selv i gang i løbet af vinterferien ;-)

Leave Comment