Normann Copenhagen formår gang på gang at skabe nye lækre designs, som stort set altid vækker et eller andet latent behov i mig, der gør at jeg får akut behov for dem, helt uden at vide at jeg manglede dem :) Det er vist noget af det, der kendetegner et stærkt brand med gode designere bag sig – Cool.
Lampen Cap er en af dem jeg er mest vild med. Den er moderne men med et touch af retro, og kan fra siden godt minde lidt om en Christian Dell lampe på skærmen. Jeg er også vild med deres Sprinkel sengetøj og sengetæpper i skønne farver med tie dye effekt.
Her er mine 6 friske Normann Copenhagen favoritter.
Cap lampe i mørkeblå ∗ Sprinkel sengetæppe ∗ Krenit skål i ny turkis farve ∗ Sengetøj og Tablo bord ∗ Box table ∗ Pocket opbevaringslommer til væggen.