6. juni 2014

Interview med grafisk designer Tenna Kramer

Kreativitet i blodet
Tenna Kramer er en shooting star inden for grafisk kunst. Med hendes skønne motiver har hun formået at skabe en ny dimension af det grafiske univers, som rummer en særlig dybde, intensitet og varme, og minder om en nyfortolkning af de gamle malerier af fiskermiljøet fra datidens Skagen.

Det har dog ikke altid ligget i kortene at Tenna Kramer skulle blive grafisk designer, men qua den grafiske del af hendes uddannelse og arbejde, kombineret med det kreativeblod der løber gennem hendes årer, var det kunstneristiske valg umiddelbart og lige til.
TKD_TENNA

Hvad er din baggrund?

Jeg kommer fra en meget kreativ familie, hvor jeg altid har elsket at tegne, male, sy, eller bare generelt være kreativ. Min lyst til at skabe noget nyt er stor, og sådan har det altid været.

Hvorfor blev du grafisk designer?

Jeg er faktisk uddannet tøj designer på TEKO designskole i Herning. Jeg nyder at arbejde med tøj, men samtidig synes jeg også det grafiske er super spændende. Jeg blev fanget af nogle ældre portrætfotos, hvor jeg synes der var den fedeste dynamik og dybde i. Herefter tænkte jeg, at man måtte kunne lave lignende portrætter på en mere moderne og rå måde, og hermed opstod mine designs.
1004 PHOTO

Hvad karakterisere din kunst?

Mine designs er rå og maskuline i forhold til meget andet i boligbilledet i dag. Jeg bruger ofte nogle mørke farver, som giver mine designs noget dybde og kant. Jeg tegner forskellige ansigter, med forskellige ansigtsudtryk, alle udtryk har en historie. For mig er det vigtigt at skabe noget, som folk bliver optaget af, noget som folk huske og tænker over. Dette er svært at opnå, men jeg forsøger.

Hvor finder du din inspiration til dine plakater?

Jeg finder inspiration i de ting som omgiver mig, et ansigtsudtryk, en følelse, et smil, en tåre eller en bevægelse. Inspirationen til et nyt design kan opstå ud af det blå. Jeg bliver inspireret på de mest mærkelige tidspunkter, midt om natten, på vej på arbejde, eller midt under aftensmaden.
1002 PHOTO

Hvad er dit næste projekt?

Jeg er i gang med et nyt projekt – Jeg er ved at lave en ”pige kollektion”, her er det stadig min stil som er gennemgående, men med en lidt mere feminin kant. Jeg er i fuld gang, og jeg tror det bliver super godt. Jeg er herudover også ved at lave en webshop, som gerne skulle være i luften start Juli. Her udover vil jeg også være at finde på Finders Keepers til efteråret igen, hvor jeg gerne skulle kunne præsentere min yndige men stadig rå pige kollektion.

Hvad er det bedste ved at være grafisk designer?

Det bedste ved at være grafisk designer er at jeg får lov til at være kreativ, og jeg laver lige det jeg synes er fedt. Jeg elsker når jeg langt om længe bliver tilfreds med et billede. Denne proces er lang, jeg er kritisk og hård overfor mig selv. Det synes jeg er vigtig når man er designer, jeg skal være 100 % tilfreds før jeg viser mine designs frem til omverden.
1003 PHOTO

Beskriv din stil

Min stil er meget skandinavisk, jeg elsker det enkle, men med en rå kant. Jeg synes det er sjovt at lege med indretning, og elsker at finde på nyt tiltag til hjemmet.

Hvilken trend synes du bedst om lige for tiden?

Jeg er helt vild med beton og guld for tiden, jeg synes ideen om det rå beton sammen med det feminine guld giver en super fed effekt. Jeg elsker at sammensætte forskellige materialer, jeg synes det giver noget dybde og personlighed. Man kan jo gøre det lige som man selv synes ser godt ud.
logobillede- moodings-2

Hvad er dit bedste indretnings tip?

Mit bedste indretningstip er helt klart: ”Gør det du synes er rigtig” For mig er det vigtigt at man kan se hvem der bor der. De ting i min indretning jeg holder allermest af er ikke nødvendigvis de dyreste køb. Det synes jeg egentlig er en god pegefingerregel.

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at blive anerkendt for det jeg laver, for mine designs. Jeg ved det kræver hårdt arbejde, men jeg synes jeg har fået en god start, og jeg håber og tror på det vil lykkes.

Kolind

View all post by .

    Leave Comment