6. marts 2013

Retrotapet til pigeværelset

Fin retrotapet
Så blev min datters værelse piftet op med lækkert tapet fra Ferm living. Tapeten, som er i retrostil, hedder ‘Dotty’ og fås både i gul og rosa. Dukkehuset ‘Dollhouse’ som også er fra Ferm living, har hun fået i gave og jeg har her hængt det op på væggen, så det både kan fungere som dukkehus og som hyggelig opbevaring i sættekasse stil. Man kan også vælge at tapetsere dukkehuset med fine frem tapeter. På Ferm livings hjemmeside kan du downloade de fleste af deres tapeter i dukkehus størrelse, super luksus service af Ferm living! Jeg har dog her valgt at beholde det i den flotte træfarve, som en rolig oase på væggen.
Jeg har valgt at bruge lyserøde og lilla kontraster, som passer flot til det gule og sørger for at tapeten ikke bliver for dominerende.
ferm 015a
Tapeten giver et fint pigeværelse look uden at det bliver for ‘tutte nuttet’ og giver rummet stemning og karakter.
Dukkevognen er fra Sebra og kjolen er fra Småfolk. De små ’sutte’ bamser er fundet på loppemarked.
ferm 011a
Den gule tallerkenrække har jeg selv lavet af fyrtræslister og brædder og er en fin lille udstillingsplads til bøger og små nips. Flagranken er også homemade. Du kan se hvordan du laver den trin for trin i mit indlæg om DIY flagguirlande. Fuglen er fra Hoptimist.
ferm 008a
Dukkesengen er købt hos trævarerfabrikkernes udsalg og har fået en gang gul maling. Dukkesengesæt er er fra Sebra, ligesom den hæklede dukke og Zebra også er. Den gamle Brio kugleramme er købt på loppemarked. Uglen er en gave.

Kolind

View all post by .

    Leave Comment