23. juni 2014

Sommerfarver i køkkenet

Trænger dit køkken til en forfriskende opløftning? Så lad farverne komme til med lækre accessories der kan pifte et hvert køkken op.

Køkkenet er et af de dyreste rum i huset at istandsætte. Derfor vælger mange det sikre valg og går efter enkle køkkenelementer i lyse neutrale farver, som ikke går af mode de næste mange år – og det er jo forståeligt nok :)
Men dermed ikke sagt at køkkenet ikke kan forandre sig i udseende og stil.
Det gode ved at have en neutral base er, at man kan skifte og ændre udtryk efter lyst og behag, og dermed gøre køkkenet personligt efter ens eget temperament mikset med tidens tendenser. Og her kommer farverne ind i billedet.

Det er en god ide at holde sig til en, to eller tre farver som går igen i køkkenet. De fine få og nøje udvalgte farvedetaljer gør rummet mere sammenhængende og sørger samtidig for at der ikke går for meget PANG! i den. Er man glad for farver og gerne vil have en hel regnbue af farver i køkkenet, er det en god ide at samle det et sted, feks. på en hylde. Det giver et mere roligt helhedsbillede.

Her er lidt lækkert farverigt tilbehør til køkkenet som kan sætte lidt kulør på hverdagen :)
sommerfarver-koekken-boligblog.com
Den klassiske Omaggio vase fra Kähler med solskins gule striber, 299 kr. • Lys lilla pendel ‘Discoco’ fra Lampefeber, 3.799 kr. • Friske grønne bøgeblade på viskestykke fra Södahl, 40 kr. • Kasserolle ‘Eco Kitchen’ med grøn utonende effekt fra OBH Nordica, 2l, 445 kr. • Lyserødt piskeris med grøn detalje fra Normann Copenhagen, 95 kr. • Gastro grillhandske i lilla fra Södahl, 60 kr. • Krenitskål med grøn inderside fra Normann Copenhagen, 595 kr. • Sunshine sangfulg af Kay Bojesen 445 kr. Alt fra Meganice.dk

Kolind

View all post by .

    Leave Comment