Bevæbnet med et kamera og en god portion nysgerrighed tog jeg torsdag, spændt afsted til designer messe i øksnehallen. Messen under navnet ‘Difining Scandinavia’ bød på en masse lækre top brands, som alle viste deres bud på trends og tendenser, som vi skal holde øje med i 2013. Stemningen var god og det hele var genneført og lækkert. Alt fra udstillingerne, farvesammensætningerne, omgivelserne, musikken og summen fra andre design og boligindretnings elskere som mig.
Anno 2013
Der er gode nyheder. Du behøver ikke starte helt forfra med indretningen, hvis du gerne vil være opdateret i boligen. Trenden fra 2012 holder i store træk stadig. Det nordiske look, neon, træ, puder med fototryk eller i strik, grafiske mønstre og pasteller er stadig hot, udvalget er bare blevet større og mere varieret. Lækkert!
Det nye er, at der er en tendes til etniske indslag i indretningen. Feks. i form af tæpper og puder i varmefarver, som er en god måde at bløde den lidt rå og hårde nordiske stil op på.
Jeg bemærkede også en større tendens til humoristiske indslag, især puder med blandt andet store solbriller eller skøre ansigter var der meget af, men også i form af feks. træ kaniner hængene fra loftet i en snor, farverige telefonrør til mobilen og farveglade uroer.
Se med på billederne og få en smagsprøve på indretningen anno 2013.
Noget af det først der fangede min opmærksomhed var denne flotte farverige udstilling fra Bungalow. Alt var nøjsomt farvekoordineret og smukt sat op.
Lækre varme nuancer fra Madam Stoltz.
Træ, grå og neon i skøn forening hos Madam Stoltz. Især lamperne for oven (første billede) og den store gulvlampe (Kan være lidt svær at se blandt alle de andre skønne ting) var super flotte.
Skønne puder med fotoprint og textiler i turkis nuancer fra Louise Roe og smuk keramik fra Ditte Fischer.
En eksplosion af farver og plasticfantastic! alt fra Rice.
Meget æstetisk og smuk udstilling fra By nord.
Lækre puder med print fra By nord og fin keramik fra Finnsdottir.
Ferm living var også stærkt repræsenteret med massere af vareprøver på deres nyeste produkter og herlige gensyn med kendte produkter. Jeg elsker de nye neon mønstrede puder.
Elegante tøjstativer og fede bordbukke fra Nomess. Og selvfølgelig også de klassiske acryl opbevaringsæsker.
Krukker, vaser, kopper, greb og skåle fra skønne Liebe
Massere af nyt DIY og nye skønne vare i glade farver fra Rie Elise Larsen. Super inspirerende og legende univers.