Innovative iværksættere
Hvad gør man når man er iværksætter og har et brændende ønske om at indsamle viden omkring innovative måder at drive forretninger på? Forretninger der i fremtiden kan bruges til at skabe flere arbejdsplader i Danmark og gøre vores lille land mere konkurrencedygtigt.

Man tager JA-hatten på og prøver på innovativ og utraditionel vis at indsamle midler til en researchtur!
Og det er lige præcis hvad IVRK har gjort. En konstellation af seks danske iværksættere med kompetencer indenfor bl.a. markedsføring, konceptudvikling, kunst, grafisk design og multimediedesign, og som gerne vil ud verden og blive klogere på, hvad vi skal fokusere på i fremtiden. Men hvordan gør man så lige det?
ja hatten
Kunst i begrænset oplag
IVRK har i den forbindelse lavet en collaboration med up-comming kunstner Kasia Lilja, som har kreeret disse fire skønne motiver af JA-hatten med titlen ‘Mr. Yes – Get Your Feather On’ som hun har doneret til IVRK’s research formål. En skøn og nytænkende ide at bruge kunsten på. Og jeg kan da slet ikke stå for de fine hatte, som heletiden kan minde os om at være positivt indstillet :D Dét budskab vil jeg da gerne viderebringe!
ja hatten1
Sådan får du et tryk
Kunst trykkene sælges til 100 kr. pr. stk. plus 50 kr. i porto og forsendelsesomkostninger. I alt 150 kr. pr. tryk, hvoraf de 100 kr. går ubeskåret til researchfasen. Du kan købe dem ved at sende en mail til kontakt@ivrk.dk