Grafiske perler fra Design by Jelle
Med kærlighed til design og boligindretning som drivkraft, har Design by Jelle skabt disse smukke perler af grafiske plakater, med blandt andet spejlninger af smukke og rå landskaber. Blandingen af grafik og fotografi passer rigtig godt sammen og giver en god dynamik. Øjnene bliver draget af dybterne og de forskellige lag, der er i motiverne og man får lyst til at gå på opdagelse i billedet.
Rocky-mirror-designbyjelle_boligblog.com city-mirror-designbyjelle_boligblog.com
Forny med plakater
Plakater er en super god, nem og billig måde at fornye og ændre stil og stemning på. Brug pengene på gode kvalitets møbler og basis ting til hjemmet og pift op med nogle flotte plakater, illustrationer eller prints til et overkommeligt beløb, når du vil ændre på farverne, stilen eller stemningen.
Ligesom Design by Jelle selv fortæller…

“Lækkert design har altid ligget os på sinde og er en del af vores hverdag. Vi nyder at have accessories ved siden af designklassikerne, som kan skiftes ud, og her kommer plakaterne ind”

Diamond-mirror_designbyjelle_boligblog.comJeg er selv ret vild med deres ‘Diamond Mirror’, som jeg helt sikkert må eje. Den fine grafiske form, det smukke motiv og farver ville passe perfekt til mit soveværelse. Og så har de tilmed fragt fri levering i hele DK, så hvad venter jeg på! :)