Januar wants
Når vi har passeret jul og nytår og når til januar måned, får jeg altid lyst til at skifte alle de mørke vintertunge farvetoner ud med friske lyse pasteller, og det er også det mine wants bære præg af i denne måned. Pasteller er en god overgangstone fra de mørke farver og sammen med gode grund farver, som hvid og lys grå, sætter de spinkle spirer af forårsfornemmelser i indretning.
1. En af de ting jeg ønsker mig allermest til boligen er en ny sofa. Den gamle har været igennem meget med to små børn og leverpostejsmadder og alt mulig andet sådanne små poder kan finde på at spilde i sofaen. Det er da også derfor jeg har valgt at vente med at købe ny sofa til det værste småbørns grisseri er overstået, og nu er vi ved at være der :)
Jeg drømmer om en lys grå sofa som kan løfte vores lidt mørke stue og så må den helst gerne være så høj at man kan støvsuge under den eller så lav at der ikke kan trille biler, bolde og diverse legetøj ind under. MAND! hvor er jeg træt af det :P
Denne skønne ‘Botton’ sofa er fra House Doctor og koster 8.997 kr.
2. ‘Banana’ plakat i blide toner af gul og rosa fra upcomming kunstner Camillasila, set hos Allerdesign.dk, 450 kr. i A3 størrelse.
3. Hvis indretningen bliver alt for højtidelig bliver den kedelig. Der skal også være plads til lidt humor og fis ;) Og jeg kan slet ikke stå for disse søde Sonny Angels, som er et pragt eksempel på noget humoristisk og uhøjtideligt. De fås med et utal af forskellige hoved beklædninger og så har de fine små vinger bag på. De er super kitchede og denne fine én med en citron på hovedet måtte gerne flytte ind hos mig og lave noget rav i den, 80 kr ;D
4. Fin kobberfarvet pære krukke fra Broste Copenhagen fås også som æble, 399 kr for begge.
5. Hvor ville jeg dog gerne eje dette fede Tablo sofabord fra Normann Copenhagen, som jeg ville kombinere med et andet mindre bord. Ville være SÅ fin sammen med den grå sofa :)
6. Skønne farverige ‘Snowpuppe’ lamper fra Studio, få i mange forskellige foldede udgaver og farver med og uden udtoning, 529 kr.