På Vesterbro, nærmere betegnet Ohlenschlægergade 13, ligger det lille nyåbnede plakatgalleri Just Spotted, som jeg var på besøg hos i sidste uge.

Barsel, passion og plakater
Emilie Middelhart og Casper Seedorff, der står bag Just Spotted er to iværksættere som brænder for kunst og design, og sammen har de startet det allerede populære plakatgalleri op.
Privat danner de to også par, og det var under barslen med deres lille søn, at idéen til galleriet opstod.

Efter en måned med opbygning af hjemmeside, aftaler med flere upcoming kunstnere, bleskift og en lejlighed fyldt med plakater, blev beslutningen om at gå ‘all in’ med projektet taget.
En beslutning om at gå efter drømmen og forfølge passionen for kunst og plakater, og sige farvel til fast job og løn.
Nogle gange må man bare kaste sig ud i det og følge ens passion, og det er da også det første ord, altså ‘passion’ der ryger over Caspers læber, da jeg spørger hvad der bedst beskriver Just Spotted. Dét, og så idéen om at sælge plakater hvor alle kan være med, både smagsmæssigt og prismæssigt.
JP-billeder1-boligblog.com
Og her 5 1/2 måned senere, står jeg så i deres ny åbnede butik, der med raketfart har udviklet sig til eget galleri, webshop, aftaler med nogle af de hotteste upcoming kunstnere og mere end 7000 facebook likes. Godt gået! og beviset på at, hvis man vil – så kan man :)
JP-skrivebord-boligblog.com
Det er vigtigt for Emilie og Casper at det skal være hyggeligt, personligt og uformelt i galleriet. Deres dør står altid åben og man er altid velkommen til bare at komme ned og kigge, få en snak eller få et godt råd og vejledning.
“På skærmen kan farverne godt snyde lidt og illustrationerne virke lidt ‘flade’, og så kan det være en fordel at komme ned i butikken, hvor man har mulighed for at se plakaterne med lys på, mærke kvaliteten af trykkene, købe rammer og hører om mulighederne for størrelser og indramning” fortæller Casper og Emilie.
Her er det bla. plakater fra Klam, Sivellink og Finurligheder.
Justspotted-boligblog.com
Sådan ser butikken ud udefra, som snart får et nyt fint facadeskilt. En lille del af galleriet er bla. udstyret med en lille arbejdsplads. Her er det Casper der sidder ved skrivebordet.JP-faunascapes-boligblog.com
Emilie og Casper har mange ideer omkring Just Spotted og der bliver hele tiden konceptetudviklet og arbejdet på nye idéer og konstellationer. Et godt råd er følge med på deres facebookside, hvor du kan holde dig opdateret om nye kunstnere og plakater.