Jeg er STOR fan af brug af kontraster i indretningen, og mener i høj grad at det er en af grundelementerne i at skabe en personlig indretning. Jeg bruger meget selv kontraster i min indretning, og de fleste gange jeg ikke kan få en styling eller feks. et stilleben til at gå op, er det oftest fordi jeg mangler kontraster.
Mange har en tendens til at indrette sig alt for afstemt i farver, materialer og stil, men det er faktisk det modsatte man skal gøre. En grå sofa får meget mere karakter, hvis den mikses med en pude i en kontrastfarve eller i et grafiskmønster. Et spisebord med en eller flere forskellige stole giver mere liv og dynamik end seks helt ens stole. Miks nye med gamle, træ med stål, en farverig stol sammen med fem sorte stole eller fjern en stol og placer en enkelt skammel i stedet for.
En indretning der bliver holdt i den sammen tone i tone farve, uden kontraster vil vægge, møbler og accessories vil fylde sammen og virke uvedkommende.
Kilde
Undgå at style din gammel kommode eller arvestykke med andre antikke effekter. Det vil hurtigt komme til at blive en tidslomme som ikke passer ind i resten af indretningen. Miks hellere med nogle af tidens moderne materialer så som gyldne metaller, en rå lampe, en grafisk plakat eller andet.
Kilde
Her har en teaktræsskænk fået selskab af en moderne højtaler, en oversized arkitektlampe, skøn nutidig kunst og et facadebogstav. Alt sammen ting der trækker møblet ud af sin oprindelige tid og ind i en moderne og lækker sammenhæng.
Er du vild med de fine keramik- og porcelænsvaser som står på skænken? Så se mere på Magasin, som blandt andet forhandler Kähler og lyngbyvaser.
Kilde
Sort og hvid er et sikkert, klassisk og stilet valg, og er en nem og hurtig måde at få kontraster ind i boligen på. Det er også to nemme farver at bygge videre på, hvis man gerne vil have lidt flere farver ind end blot de to grundfarver.