Væghængt reol
Hvis du vil undgå for meget visuelt rod med forskellige reoler og møbler, kan det være en rigtig god ide, at lade en reol fylde en hel væg ud. Det giver lange linjer, ro for øjet og ikke mindst en masse god opbevaringsplads.
DIY
Der findes rigtig mange forskellige moduler af væghængte reoler og mange forskellige prislag. Denne her har jeg selv designet og lavet. Den var oprindeligt én reol på tre fag, men jeg har sidenhen bygget et fag mere på, for netop at fylde hele væggen og og give visuelt ro.Reolen er lavet af MDF plader skåret ud efter mål. I den øverste og nederste hylde går der et stålrør igennem, tiltænkt at holde bøger tilbage. Alt fra Silvan.
Tip! Sæt børnenes små kunstværker i en sort ramme. Det giver en flot effekt.
Sådan gør du
Jeg er blevet spurgt nogle gange om hvordan jeg har lavet reolen, mål og værktøj osv. Her er hvordan jeg har gjort :)
• Find ud af hvilket formål din reol skal have og lav dine mål efter det. Skal der være plads til et eller andet i en bestemt størrelse? Min reol har blandt andet fået mål efter, at der skulle kunne stå en radio på. Det er det mine mål er baseret på.
Reolen som du ser den på billedet er i to moduler. Et stort på 3 fag og et på et enkelt lidt længere fag (det længest væk).
Dybten er 18 cm, højden er 98 cm, længden på det store fag er 200 cm og 105 cm på det ‘lille’ fag.
Reolen er lavet i MDF med en tykkelse på 2 cm. Jeg har købt og fået skåret MDF’en til i Silvan.
Hvis vi tager udgangs punkt i det store modul, har jeg fået skåret:
• 2 lange plader på 200 cm.
• 2 yderligere lang plader på 196 cm (reolen har 4 hylder, de to midterste er mindre da de sidder indvendigt på ‘rammen’).
• 2 plader på 94 cm (ende pladerne).
• 6 små plader på 30 cm (mellemrumene).
• Mal alle pladerne først inden du samler den. Det er et stort arbejde at male den og det et nemmest at gøre usamlet. MDF suger rigtig meget og der skal mange lag maling til. Det kan være en rigtig god ide at male dem med en grunder først. Brug en kortåret rulle til malerarbejdet.
• Mål af til dyvler og skruer og bor ud, inden du samler.
De to midterste lange plader og er skruet fast i enderne på reolen. De små lodrette inddelere er også skuet fast i top og bund og de midtereste er sat fast med dyvler.
Med et forsænkerbor kan du gøre plads til skruehovedet på skruerne, så det kommer ned i træet. Så kan du spartle det til, så det ikke ses.
Start med en lang plade ‘toppen’ og den ene ende, når du samler den. Sæt mellemrum på og så en lang hylde og sådan fortsætter du, for til sidst at slutte af med at sætte ‘bunden’ på.
• Reolen er en rigtig tung sag og der skal nogle solide beslag til. Jeg har sat min op med nogle vinkel beslag str. 4×5 cm indvendig i reolen. To i hver side (top og bund) og to i bunden (omk. midten), så den ikke buer på midten.
Beslag er aldrig særlig kønne så sørg for at stille ting foran som kan skjule dem.
Færdig arbejde!
Held og lykke med dit projekt :)

Hejsa
Har du nogen ide om man kan gøre sådan en “rå” reol cool? Jeg har en ide om at det kunne gøres, men det er lidt sværere end først antaget…
Jeg tænkte noget lignende dem her: https://billigereoler.dk/webshop/1-lagerreoler/
Jeg ser frem til at høre fra dig!