Mit hjem er mit slot
Jeg brugte det fantastiske vejr i lørdags, på at tage til livsstilmesse på Ledreborg i Lejre. Udstilligen som går under navnet ‘ Mit hjem er mit slot’ breder sig over alt fra boliginteriør, have, tøj, smykker, hudpleje og rejser.
Slotshaven, den gamle allé og de hvide telte danner den perfekte kulisse om udstillingen og stemningen er højtidelig og uformelt på en og samme tid. På den super fede måde.
Fede køb
Her er rig mulighed for at shoppe amok og gøre nogle fede køb til en okay penge. Selv var jeg heldig at finde en original ‘Hulkit’ stol fra 70’erne i perfekt stand, selvfølgelig med lidt patina, til 250 kr.
Eneste ulempe ved messen er, at man skal gå rimelig langt med sine køb ned til bilen, som bliver parkeret et stykke fra indgangen, og det begrænser selvfølgelig omfanget af hvad og hvor meget man kan købe. Det afhænger jo selvfølgelig også af, hvor mange gange man er villig til gå frem og tilbage til bilen :o)
Heldigvis er der der mulighed at stille sine køb ved den stand man har købt ved, og så samle sammen på vej ud af udstillingen, når man er færdig.
Min høst
Her er hvad jeg var heldig at komme hjem med…
En zink kasse som skal bruges til plante kasse. De kunne fås i mange størrelser, super fede • Et ‘A’ bogstav i råt træ • En super fin æske fra House Doctor • Den fede retro ‘Hulkit’ stol i grøn.
Du kan stadig nå det!
Er du blevet hooked på at opleve ‘Mit hjem er mit slot’, så kan du stadig nå at tage der ud i dag, som er sidste dag i denne omgang i Ledreborg. Udstillingen kommer også til Frederiksberghave den 5. til den 9. juni 2013, så der er rig mulighed for at opleve den gode stemning og shoppe nogle gode ting.