Eye candy
I dag har jeg været til lancering af Magasins nye boligetage på kgs. Nytorv, og hold nu op hvor er den blevet lækker! Det var en fornøjelse at gå rundt blandt alt det lækre interiør i smukke opstillinger og omgivelser. Det var total boligbalsam for nethinden! :)
Messe look og Magasin DNA
Der er kommet en masse nye brands til, og stilen er blevet super lækker. Den hvide baggrund, de sorte rammer og de rå metrofliser på væggene skaber tilsammen en overskuelig og rolig kulisse der komplimenter produkterne og får dem til at træde frem.
Inspirationen til deres ny boligetage er bl.a. hentet fra USA med de hvide flader og højt til loftet. Men man kan også godt fornemme at der er lagt mange kræfter i at få den helt rigtig Magasin feeling ind, eller DNA som de selv udtrykker det, som er så vigtig for dem og os andre der elsker Magasin :) Det bliver bl.a understreget af de smukke kubistiske sorte rammer på borde og reoler som er et gennemgående tema i hele huset. Kombinationen er lykkedes super godt og der er en god sammenhæng, hele etagen rundt.
De forskellige brands har i høj grad selv været ind over opstillingerne og har fået stor indflydelse på indretningen af deres område, hvilket har givet etagen et slags ‘messe’ look på den fede måde, og det er måske i virkeligheden det der er hemmeligheden bag at det er lykkedes så godt. Hvem ved da også bedst, hvordan de forskellige brands produkter tager sig bedst ud? Dem selv selvfølgelig, godt tænkt Magasin!
En af de nye tilkomne brands er bl.a. Louise Roe, som har fået en stor flot stand til sine skønne puder, glas og kobber ting i minimalistisk New orker stil.
Lampe afdelingen bugner af lækre design lamper og jeg fladt pladask for disse lækre kobber pendeller. Wow!
By nord er også ny i magasin. Smukt ser det ud.
Yum yum, lækker brunch som madskribenten Camilla Laws havde stået for :)