Solid as a Rug
Det er efterhånden et par år siden, under et besøg i Louisiana kunstmuseum’s design butik, at jeg for første gang og lidt tilfældigt, så og faldt pladask for Rug Solids lækre tæpper. Den gang var det det æstetiske, kvaliteten og det lækre materiale der stjal min opmærksomhed, og gjorde at jeg bare måtte have det fede grå læder ‘kludetæppe’ med mig hjem.

Siden hen har jeg fundet ud af, at der er mere til tæpperne end som så, og at der ligger holdninger, miljøbevidsthed og en god portion tålmodighed bag :)

Rugsolid-striber-boligblog.com
Mød her Tina, kvinden bag Rug Solid, fortælle om idéen, den lange udvlægelsesproces og om ikke at hoppe over hvor gærdet er lavest :)

A company built on garbage
“Den grundlæggende ide bag Rug Solid tager sit udgangspunkt i affald. Der produceres kæmpe mængder affald over hele verden, og problemet er i konstant udvikling. FN estimerer, at der flyder 46.000 stykker plastik rundt i havet for hver kvadratmil. Modeindistrien- og en lang række andre industrier – producerer store mængder rester, som bare ender i containere eller går op i røg. Spild og uden funktion. Alene i Danmark producerer hver indbygger i snit 1.6 tons affald hvert år” fortæller Tina og fortsætter.
“Derfor vil Rug Solid gerne være med til at give affald et nyt liv. Vi producerer tæpper lavet af affald. Mindre spild. Mere funktion. Ganske enkelt”.
Rugsolid-spisebord-boligblog.com
Don’t throw it out. Throw it on your floor.
“Vort fokus er på tæpper lavet af affaldsprodukter. Kun tæpper. Vi har en stærk tro på, at fokus på én ting giver de bedste forudsætninger for at udvikle et solidt produkt gennemsyret af kvalitet og sjæl. Og da vi kun arbejder med affald, er vi nødt til at gøre en ekstra indsats for, at vores produkter bliver så cool, lækre og af en sådan kvalitet, at de er det rette valg til at have liggende hjemme på gulvet”.
Rugsolid-læder-graa-boligblog.com
Why walk that extra mile?
“Det er naturligvis billigere at købe rester ind frem eksempelvis at købe 40 koskind og gå i gang med at lave et stort skindtæppe. Dér stopper fordelene også. De fleste er nemlig ikke klar over, hvor ressourcekrævende et arbejde det er at sortere, udvælge, forarbejde, opskære eller klippe og farvekoordinere bunkevis af affaldsrester, så de bliver sammensat på bedste vis. Først når al det indledende arbejde er gjort, kan den egentlig fletning og vævning af tæppet gå i gang. Alt sammen er gjort med hænderne, da ingen maskiner kan håndtere disse processer. Bonussen er dog, at forbrugeren får et helt unikt tæppe hver gang. Og vi mener helt unikt, for ikke to tæpper er helt ens” fastslår hun.
Rugsolid-pejs-boligblog.com
New projects?
“Vores næste tæppe er en firmahemmelighed. Men det er ingen hemmelighed, at vi konstant arbejder på at udfordre diverse affalds- og genbrugsmaterialer til at udvikle nye, lækre tæpper. Vi prøver hele tiden at tænke ud af boksen, og vi oplever somme tider, at vores idéer ikke egner sig til vores tæpper, da vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten. Så hver ny tæppetype er en langsommelig og sej proces, inden vi kan sætte vort Rug Solid label på”
Rugsolid-stribet-boligblog.com