Customize dit møbel med nye funky ben
For noget tid siden faldt jeg tilfældigvis over denne skønne shop Prettepegs.com, som har fundet på den fede ide at designe ben der passer til møbler fra IKEA. Genialt! Hvorfor havde jeg ikke lige selv tænkt på det :)
De drejede ben fra Prettypegs fås i et stort udvalg, og findes i mange flotte farver, former og udtryk.
De fine ben er en super måde at få lidt farve ind i boligen på. En lækker lille personlig detalje der fanger øjet og giver din sofa, puf, bord eller kommode liv. De er nemme at sætte på og tage af igen og skulle de alligevel ikke passe i hullerne eller har du et andet møbel (som ikke er fra Ikea) der kunne blive fedt med et par nye ben, så kan man købe beslag som kan monteres på møblet inden man skruer benene på.
Pretty Pegs er fra 2012 og blev startet af de svenske par Jana og Mikael. Shoppen har gratis fragt i hele verden og priserne starter på 520 kr. for 4 stk. Se hvor fedt det kan blive her…
Hej :)
Fedt indlæg!
De er super fine de ben!
Ved du. hvor man kan købe beslag henne :)??
Mh
Anne
Ps. Tak for en fed blog.