IMG_1874Tapet på bord projekt
Der er ikke noget nyt i at putte tapet på borde og skamler og den slags, men det er faktisk ikke en disciplin jeg ellers har gjort det så meget i. Men nu havde jeg det her lille fine børnebord, der har været min søns og nu skulle videre til min datters værelse, så lidt forandring skulle der til.

Retro slash 60’er sommerhusstil
Bordet er malet i en lys pastel grøn farve, som egentlig fungere meget godt og med tiden har fået lidt patina – på den fede måde, så det ville jeg ikke ændre på. Og så var det at jeg tænkte, at tiden var inde til at jeg måtte kaste mig ud i noget med tapet. Jeg ville helst have  at looket skulle være sådan lidt sødt retro, slash 60’er sommerhusstil, og jeg havde fundet noget rigtig fint noget med blomster fra Bloomingville. Dog ikke tapet men gavepapir i lidt grovere stil, så jeg tænkte at det nok skulle fungere, om ikke andet kunne jeg bare lave det om.
IMG_1869
Sødt lille bord
Bordet er blevet rigtig fint og passer lige ind i den stemning jeg ville have. Det at det var gavepapir og ikke tapet skabte dog lidt problemer hen ad vejen, da det ikke er egnet til tapetklister. Så jeg vil helt klart anbefale at bruge rigtig tapet til den slags. Men resultatet er blevet rigtig fint og man ligger ikke mærke til de små skønhedfejl kombinationen af klister og gavepapiret forvoldte. Det går under kategorien charme ;)

Sådan gør du
ørbillede-bord-boligblog.com tapet-bord-slib-boligblog.com 
1. Førbillede af bordet.
2. Slib bordpladen.
3. Påfør tapetklister i et jævnt lag.
IMG_1398 IMG_1749 IMG_1876
4. Læg tapeten på og glat godt ud, så der ikke kommer luftbobler. Når tapeten er tør kan du skære til ved kanten af bordet. Brug en skarp hobbykniv og skær nedefra samtidig med at du trykker let mod bordkanten, så det bliver helt tæt.
5. Det er en god ide at lakere overfladen bagefter. Det beskytter tapeten og gør det mere slidstærkt og gør at det tåler at blive tørt over med en fugtig klud.
6. Og borderet er klar til leg :)
IMG_1835 IMG_1735
Stemningsbilleder med bordet som kulisse, fra mit Plast-Team shoot.