I slutningen af november sidste år, stod vi lige pludselig ansigt til ansigt med en omfattende vandskade i vores hus. Et skjult vandrør havde i en lang periode stået og sivet vand ud, som gradvist var blev værre og værre. Vi opdagede det først da vandstrålen var blevet så kraftig at vi kunne høre vandet pjaske op af en metalplade.
Vi fik hurtigst muligt herefter stoppet vandet og skiftet rør og samlinger. Men skaden var sket. Vi stod med vægge og gulve der havde suget og suget store mængder af vand, i op mod et halvt år!
Sørg for en ordentlig husforsikring
Jeg kan ikke understrege nok hvor lykkelig jeg er for at vi havde en ordentlig forsikring da det ellers kan blive en ruin hvis man skal betale for alle udgifterne selv. Derfor vil jeg også på det kraftigste anbefale at du altid sørger for at have en forsikring og det finder du på FINDFORSIKRING.DK (reklame)
Her får du et tilbud fra 3 forskellige forsikringsselskaber som giver dig hvert især deres bedste bud på dine forsikringer, det kan jo være du kan spare penge samtidig med du får de bedste dækninger til dig
Forsikring og fagfolk blev hidkaldt og de kunne konstatere, at der var fugt i 1 meters højde i væggene i hele underetagen. Det betød at alle vægge, fra top til tå, skulle stribbes for maling og tapet og alle underskabe i vores køkken skulle pilles ned.
Yes, Nyt køkken!…eller…
ØV! Det køkken som jeg havde brugt store dele af 2014 på at istandsætte, skulle splittes ad og smides ud – troede jeg! For meldingen fra forsikringen var at, hvis kabinetterne ikke havde taget skade af vandet, kunne de blot skille modulerne ad og køre dem bort til opbevaring på et lager.
Og der står de så endnu. Jeg har ikke fået nogen klar besked om om de har suget fugt og har taget skade eller ej. Men jeg tror det ikke. I så flad vil kun kabinettet skulle skiftes og ikke fronter osv. Så intet nyt og lækkert køkken i denne omgang.
Det primære er også bare at få huset tilbage i normal stand igen. Vi har nu boet sådan i 5 uger nu, med en affugter kørende 24 timer i døgnet. Og OMG den LARMER!!!
Selvom jeg er blevet rigtig glad for vores nuværende køkken – altså inden det blev pillet ned. Og når jeg tænker på al den tid og kræfter jeg har brugt og lagt i istandsættelsen, så er det jo slet heller ikke nødvendigt med et nyt køkken. Men jeg må alligevel sige, at jeg ville lyve hvis jeg ikke sagde, at jeg i et kort øjeblik nåede at tænke ‘Wup wup, nyt køkken’!! Ja, det gælder jo om at få det bedste ud af en skidt situation, ik sandt ;)
Meget vand er løbet gennem åen…
Når vi snakker udseende er der også sket meget på de 13 år der er gået siden jeg sidst skulle tage stilling til, hvordan mit køkken skulle se ud. Og måske endnu vigtigere har behovet for brugen af køkkenet også ændret over samme periode. Siden har vi fået to børn, hvilket betyder at der skal produceres en hel del mere mad, end der skulle i 2002. Den gang blev der ikke tænkt så meget i funktionalitet eller praktik.
Køkkenet bør jo på en eller anden måde tilpasses vores behov med tiden, som vores familier udvikles.
Jeg må da også indrømme at alt det her køkkensnak har fået mig til at tænke på, hvordan jeg egentlig ville ønske mit køkken skulle være, hvis jeg kunne starte på en frisk. Altså, alt væk og helt nyt ind.
Tid til optimering i køkken
For selv om jeg er glad for køkkenet, kunne det i den grad sagtens optimeres rent opbevaringsmæssigt. Der er sket meget på køkken fronten siden vores gamle køkken blev sat op i 2002. Og siden jeg i oktober lavede indlægget ‘Store drømme, små køkkener’ i samarbejde med HTH Køkkener, fik jeg for alvor øjene op for alle de muligheder der er, for blandt andet geniale opbevaringsmetoder hos HTH.
Mine nye prioriteter
Først og fremmest vil jeg gerne have skuffer i stedet for skabe. Det optimere opbevaringen en hel del frem for de underskabe vi har i dag. Fronterne skal være uden greb eller nærmest usynlige. Overskabene kunne med fordel være med soft push, så man bare skulle trykke for at åbne.
Sort/Hvid
Jeg synes at den inddeling jeg har lavet i mit nuværende køkken, med hvide overskabe og sorte/mørke underskabe fungere rigtig godt, så det ville jeg også vælge i et nyt køkken. Og jeg vil selvfølgelig beholde mine højt elskede metrofliser :)
“Viktualerum”
En anden ting jeg længe har drømt om at få i mit køkken, er et højskab med udtræk. Det kan rumme alt fra konserves, morgenmad, pasta og alt det man nu ellers har i køkkenet af madvarer, som ikke behøver at stå på køl. Et slags moderne viktualerum. My God! hvor har jeg bare SÅ meget brug for sådan et, Suk!!
Bordplade og STOR vask
Ny hvid bordplade evt. i linoleum med krydsfinérs kant ville være top lækkert, og en stor dyb køkkenvask ville også gøre underværker.
Noget skævt
Egentlig ville jeg nok vælge at beholde min ‘string-look-a-like’ reol i køkkenet. Der må gerne være noget skævt, gammelt og personligt, som gør rummet mindre udstillings agtigt, som nye køkkener kan have en tendens til at være.
Så all in all er det jeg ønsker mig nok, et mere funktionelt køkken med masser praktiske opbevaringsmuligheder, som matcher vores liv med to unger og travle hverdage, hvor der skal være plads i skabene, til at vi kan købe ind til en hel uge ad gangen, og med praktiske overflader, så der er plads til fedtfingre og børn :)
Se evt. mere på hth.dk og få masser af inspiration og ny tænkning til et fedt køkken.
Alle billeder, ud over mine egne, er fra HTH Køkkener.
Nyt køkkenudstyr eller hårde hvidevarer
Søger du i forbindelse med etablering eller renovering af nyt køkken hårde hvidevarer eller tilbehør til fornuftige priser hvor kvaliteten stadig er i højsædet kommer her nogen nyttige links.

Flere af de stærke brands i hårde hvidvarer til meget konkurrence dygtige priser. Kig nærmere på shoppen (reklame)