ViSSEVASSE
Dorthe Mathiesen som står bag det lille designstudio ViSSEVASSE, lancerede for ikke så forfærdelig længe siden, sin første serie illustrationer i forbindelse med et julemarked. Mest bare for sjov, men også lidt for at stikke en finger i jorden og få en lille føler på, om hendes værker havde et publikum. Og DET havde de!

Vi er mange der er glade for at hun gjorde det og tog chancen og jeg er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for de fine posters og er faldet pladask for de fantastiske illustrationer.

Siden er det nemlig gået stærkt for det lille designstudio, der med forkærlighed for simple grafiske linjer og facination for Art Deco og Bauhaus, rammer ‘spot on’ når det gælder tidens hotteste trends.
1060x1178-KBHVN2-921x1024
Jeg er selv ret vild med ‘KBNHVN’ plakaten, med illustrationen af det karakteristiske irrede kobbertårn fra Langebro. De douchede farver, som går igen i mange af værkerne er super trendy og lige min stil.
1060x1178-BRNHLM-12-921x1024
1060x1178-Fly-baby-fly-coloured-921x1024
1060x1178-bauhaus-circle_pladespiller-921x1024
1060x1178-kate-921x1024
Jeg kan kun anbefale et kig ind på på ViSSEVASSE’s egen hjemmeside og shop på vissevasse.biz, for mere inspiration og skønne illustrationer.